november 12, 2024

Hårde hvidevarer har indtaget nettet

Det er helt vildt så eksplosivt internethandlen skrider frem. Her i Danmark mærker vi det specielt. Nu kører du ikke selv ud og henter dine hårde hvidevarer, nej du får dem leveret og mange virksomheder tilbyder endda levering + opbæring for under 200 kr., så det er da klart at man ikke gider at køre ned i forretningen med sin trailer og selv bakse med at få den op på 1. Sal.

Det er også stort set den samme slags maskiner du kan få overalt. De har i hvert fald alle sammen det til fælles at de virker indtil de ikke længere virker og så smider man dem ud fordi de er lavet til ikke at kunne blive repareret og en ny tilsvarende ikke længere koster alverden.

Jeg synes det er vildt at man kan købe en økonomisk vaskemaskine til under 2000 kr.

Virksomhederne prøver at være innovative og lave nye produkter de så kan sælge til 6000 kr., men som kan det samme. F.eks. Funktionen “AddWash”, hvor man kan tilføje noget tøj hvis man nu har glemt at putte det i. Så er lågen lavet på så smart en måde at du lige kan putte det i efterfølgende selvom maskinen kører – Og det betaler du så tusindvis af kroner for at få muligheden for. Jeg har en billigere løsning, du kan f.eks. Prøve at gemme det glemte til næste vask.

Et af de steder virksomhederne markedsfører sig allermest er på Facebook, fordi det er her forbrugerne opholder sig det meste af tiden. Derfor kører de over konkurrencer hvor man kan være heldig at vinde. Der er selvfølgelig det skjulte formål at virksomhederne vil have følgere, likes, delinger mv. Og det er ofte set som f.eks. Med denne Whiteaway konkurrence hvor de udlodder en ismaskine. Det tiltrækker tusindvis af kommentarer og ca. 1000 delinger. Og så er prisen for virksomheden blot en ismaskine som koster 3500 kr., men for dem har den måske kun kostet 700 kr.

Derfor laver mange virksomheder en markedsføringsplan hvor de beslutter sig for at køre 1-2 ugentlige konkurrencer, for det er en billig måde at nå ud til mange forbrugere og deres venner.

Man skal også huske på at en eksponering på 4000 kommentarer har givet en eksponering på 20-50.000 danskere som potentielt kan være nye handlende kunder. Derfor er der virkeligt rift om området og det glæder mig som indehaver af hjemmesiden Konkurrencer Nonstop at se at denne form for markedsføring stadig er gældende nu og højest sandsynligt også i fremtiden.

Den danske lovgivning er jo skruet sådan sammen at du på forhånd skal have indhentet tilladelse til at måtte kontakte en borger med markedsføring via e-mail og telefon. Derfor er virksomhederne nødt til at “Betale” deres kunder for deres oplysninger. Det kan være i form af rabataftaler, kundeklubber eller f.eks. Via konkurrencer, så denne form for markedsføring er skabt for at blive og det er jeg selvfølgelig meget glad for.