april 24, 2024

Et vinglas er ikke bare et vinglas

De fleste mennesker ved god, at god vin er en kunstart – eller måske ligefrem en videnskab. Der er ikke grænser for, hvad man kan lære om vin, eller for hvordan man kan lære at smage på vin.

 

Med til oplevelsen af en vin hører det glas, som du drikker din vin af. Vi har sikkert alle sammen prøvet at drikke vin af et krus eller et vandglas eller måske endda en plastickop i en snæver vending, men det giver altså ikke den optimale vinoplevelse, og det ville også være rigtig synd, hvis du står med en dyr og god flaske vin, hvis du ikke har et godt vinglas at drikke den af.

 

Et smukt glas er første skridt til en smuk vinoplevelse. Selv om selv det smukkeste krystalglas naturligvis ikke kan redde en dårlig vin.

 

Glasset kan mere end se godt ud. Glassets størrelse og form har også betydning for oplevelsen. Nogle vineksperter sværger til krystal, fordi krystal giver en ru overflade, som er med til at frigive de gode duftpartikler, som din vin gemmer på.

 

Nå du stiller dine glas på plads i skabet, bør du stille dem med stilken nedad, for hvis du har bowlen og glassets kant nedad, kan glasset tage smag fra hylden i skabet. Det kan under alle omstændigheder være en god idé at skylle dine vinglas i varmt vand og tørre dem af, lige inden de skal i brug.

Det rigtige vinglas giver den bedste smagsoplevelse

 

Et godt vinglas har en stor bowle, og den må gerne være tulipanformet, altså smallere i åbningen, så duftpartiklerne fra vinen i spredes, men rettes mod dine næsebor, når du sætter din næse ned mod glasset for at dufte til vinen.

 

Den almindelige lægmand ved, at der findes store glas til rødvin, mindre glas til hvidvin og små glas til dessertvin eller portvin. Men faktisk giver det ofte mening at vælge et større glas til for eksempel en god portvin, fordi den rummer smagsoplevelser, der slet ikke kommer til deres ret i det lille glas.

 

Formålet med et stort vinglas er, at du kan slynge din vin rundt i glasset og på den måde frigive duftpartiklerne. Man taler om, at vinen bedre kan åbne sig i et stort glas. Det er også grunden til, at du kun skal hælde vin op til glassets bredeste punkt, så det faktisk er muligt at slynge vinen rundt. Det betyder selvfølgelig, at du skal høje godt øje med dine gæsters vinglas, for de bliver selvfølgelig hurtigere tømt, når du ikke fylder dem helt op.

 

Husk i øvrigt, at du altid skal holde dit vinglas i stilken, for hvis du holder om bowlen, varmer du din vin op, så lugten af alkohol kommer til at træde frem og overdøve de finere nuancer i duften.

 

Vælg det helt rigtige glas til lejligheden

 

Fordi det kan opleves som videnskab at købe vinglas, og hvis det er vigtigt for dig, at have de helt rigtige glas, der passer til de vine, som du selv holder mest af, så kan det være en god idé at søge hjælp hos en ekspert. De fleste vinhandlere vil også kunne rådgive om de rigtige vinglas.

 

Nogle mennesker vælger blot et glas ud fra farven og formen. Altså hvad synes de ser pænt ud. Det kan være udmærket, hvis man ikke går så meget op i smagsoplevelsen, fordi man kan risikere at miste noget af den oplevelse med det forkerte glas.

 

For eksempel vil de fleste vineksperter og vinelskere fraråde dig at købe et farvet glas. For når du skal smage en vin gælder hele oplevelsen. Også farven og måden vinen bevæger sig i glasset på, når du kører glasset lidt rundt i hånden. Har vinen for eksempel gode ”gardiner”, altså løber den langsomt ned ad indersiden af dit vinglas. Den visuelle del af smagsoplevelsen bliver ødelagt, hvis du drikker vinen af et farvet glas.

 

Vinglas findes i et utal af variationer og af en række forskellige mere eller mindre kendte mærker. De kommer også i meget forskellige prisklasser, men hvis du virkelig vil have det bedste ud af din gode vin, så er det altså en god investering at købe nogle rigtig gode vinglas.