april 24, 2024

Tapet giver dit hjem mere personlighed og liv

Trænger dit hjem til en makeover eller til at blive frisket op? Væggene er en stor og vigtig del af dit hjem og din indretning. Der er mange spændende farver, man kan male sin væg i, og dermed give boligen et nyt udtryk. Men en anden ting, du også kan gøre for at give dit hjem mere og nyt liv, er at sætte tapet op. Der er ikke det tapet, du ikke kan få. Det kan være, du er vild med naturbilleder, skov, bjerge eller havet? Eller måske er du mere til mønstre, såsom blomster, tern og lignende? Med et smukt, skørt eller kunstnerisk tapet kan du give din bolig mere sjæl og personlighed.

 

Er du træt af hvide vægge?

Det kan hurtigt blive lidt småkedeligt med de klassiske hvide vægge. Og det med at male væggen en anden farve end hvid kan også være lidt svært. Hvilken farve skal man vælge? Og bliver det nu pænt? Tapet er en oplagt mulighed for dig, der gerne vil gøre dit hjem til noget ganske særligt. Det kan være, du har en væg i stuen, som du vil give noget liv i form af et flot, mønstret tapet i lyse, livlige farver eller en køkkenvægge, som mangler noget farve. Det er blevet meget moderne at sætte tapet op på bare én væg i et rum. Det giver rummet mere dimension, og du kan bringe farver og liv ind, uden det bliver overdrevet og smagløst. Et tapet behøver ikke nødvendigvis at være mønstret. Det kan også være mere ”naturligt” i sit look. Eksempelvis kan det forestille træ eller sten. På denne måde kan du give dit hjem det udtryk, du ønsker, uden at bruge en masse penge.

Mangler der lidt mere liv på børneværelset?

Hvis du er ude efter at gøre dine vægge mere interessante, er tapet en mulighed, men det er ikke den eneste. Du kan også vælge at købe wallstickers. Wallstickers er lidt nemmere at have med at gøre, og de kan klistres op på væggen på samme måde som tapet. Med wallstickers kan du pynte din væg med søde figurer og smukke motiver. En hvid eller farvet væg kan få et friskt pust med et par wallstickers. Wallstickers kan også bruges til at få indrettet et eventyrlit børneværelse med børnenes yndlings cartoon-figurer klistret på væggene. Det er kun fantasien, der sætter grænser, når det gælder tapet og wallstickers.